$ $
Opg 1: Approksimerende polynomier (Taylorpolynomier)
En funktion $\,f\,$ er givet ved forskriften
Bestem det approksimerende førsteordens polynomium $\,P_1\,$ for $\,f\,$ med udviklingspunktet $\,x_0=1\,.$ Tegn graferne for $\,f\,$ og $\,P_1\,$ i det samme koordinatsystem i intervallet $\,\left]\,0\,,\,3\,\right]\,.$
Bestem det approksimerende andenordens polynomium $\,P_2\,$ for $\,f\,$ med udviklingspunktet $\,x_0=1\,.$ Tegn graferne for $\,f\,$ og $\,P_2\,$ i det samme koordinatsystem i intervallet $\,\left]\,0\,,\,3\,\right]\,.$
Bestem det approksimerende tredjegradspolynomium $\,P_3\,$ for $\,f\,$ med udviklingspunktet $\,x_0=1\,.$ Tegn graferne for $\,f\,$ og $\,P_3\,$ i det samme koordinatsystem i intervallet $\,\left]\,0\,,\,3\,\right]\,.$
Hvad er den bemærkelsesværdige forskel mellem plottene i spørgsmål A, B og C?
Opg 2: $\,f’’$- kriteriet for lokalt ekstremum
En funktion $\,f\,$ er givet ved forskriften
Ved de stationære punkter for en differentiabel funktion forstås de tal hvori dens afledede er lig med $\,0\,.$ Vis at $\,f\,$ har to stationære punkter, $\,x_0=0\,$ og $\,x_1=1\,.$
Hvad karakteriserer tangenten til grafen for $\,f\,$ i de stationære punkter? Og hvorfor er det intuitivt klart at det kun er i stationære punkter der er mulighed for et lokalt minimum eller et lokalt maksimum?
Gælder der generelt at en funktion har lokalt ekstrema (enten lokalt minimum eller et lokalt maksimum) i et punkt hvori den har vandret tangent?
Lad $\,P_2(x)\,$ og $\,Q_2(x)\,$ betegne de approksimerende andenordenspolynomier for $\,f\,$ hvis udviklingspunkter er de stationære punkter for $\,f\,$, dvs. $\,x_0=0\,$ henholdsvis $\,x_1=1\,.$
Bestem forskrifterne for $\,P_2(x)\,$ og $\,Q_2(x)\,$ og plot dem sammen med grafen for $\,f\,$ i intervallet $\,\left[-2,2\right]\,.$
Graferne for $\,P_2(x)\,$ og $\,Q_2(x)\,$ er naturligvis parabler. Hvordan er fortegnet for $\,f’‘(x_0)\,$ og $\,f’‘(x_1)\,$ afgørende for parablernes udseende? Giv et forslag til en generel regel for sammenhængen mellem fortegnet for den dobbeltafledede i et punkt $\,x_0\,$ og grafen for det approksimerende andenordenspolynomium i $\,x_0\,.$
Ved $\,f’’$- kriteriet forstås en generel regel for sammenhængen mellem fortegnet for den dobbeltafledede i et stationært punkt $\,x_0\,$ og spørgsmålet om hvorvidt den givne funktion $\,f\,$ evt. har et lokalt ekstrum i $\,x_0\,.$ Giv dit bud på hvordan $\,f’’$-kriteriet kan formuleres ud fra observationerne i de foregående spørgsmål.
Plot grafen for $\,f(x)=(x-1)^3+1\,.$ Bestem $\,f’(1)\,$og $\,f’‘(1)\,$ og sammenhold med grafen. Angiv forskriften for det approksimerende 1.ordens- og 2.ordenspolynomium for $\,f\,$ med udviklingspunktet $\,x_0=1\,.$
Opg 3: Approksimation af sinus, grafisk undersøgelse
I denne opgave skal du med dit matematikværktøj undersøge hvor godt funktionen sinus egentlig approksimeres af sine taylorpolynomier.
Brug dit matematikværktøj til at finde det approksimerende polynomium af orden 9, $P_9(x)$, med udviklingspunkt $\,x_0=0\,$ for funktionen $\,\sin(x\,)$. Plot $\,\sin( x)\,$ og $\,P_9(x)\,$ i det samme koordinatsystem. Bestem den numeriske forskellen mellem $\,\sin( x)\,$ og $\,P_9(x)\,$ i punkterne $\,x=\frac 12\,\pi,x=\,\pi$ og $\,x=\frac 32\,\pi\,.$
Samme spørgsmål som i A, men hvor du erstatter $\,P_9(x)\,$ med $\,P_{13}(x)\,.$
Hvor langt ud til siderne kan man få taylorpolynomierne til at følge sinus hvis man hæver deres orden?
Opg 4: Udvikling af decimaler for tallet $\,\e$
Grundtallet $\,\e\,$ for den naturlige eksponentialfunktion er en vigtig matematisk konstant. Men tallet er irrationalt: $\,\e\notin \Bbb Q\,.$ Til gengæld er den naturlige eksponentialfunktion nem at differentiere, så vi kan sagtens finde dens taylorpolynomier. I denne opgave skal du bruge taylorpolynomierne til ved ren håndregning at finde decimaltals-approksimationer til $\,\e\,.$
Ideen er at der for funktionen $\,f(x)=\e^x\,$ gælder $\,f(1)=\e^1=\e\,$ og dermed $\,\e\approx P_n(1)\,.$
Tag et stykke papir og bestem taylorpolynomiet $\,P_4(x)\,$ af grad 4 for $\,f(x)=e^x\,$ med udviklingspunktet $\,x_0=0\,.$ Indsæt $\,x=1\,,$ skriv regnestykket ned på papiret og udregn så $\,P_4(x)\,.$ Bemærk at udregningen matematisk set er elementær brøkregning og division. Men brug gerne en lommeregner.
Den rigtige approksimation med 13 decimaler er $\,\e\approx 2.718281828459\,.$ Hvor mange decimaler fik du korrekte ved hjælp af $\,P_4(x)?$ Hvis vi gerne vil have $\,P_n (1)\,$ til at give værdien af $\,e\,$ med 4 korrekte decimaler, hvor lille grad ($n$-værdi) kan vi nøjes med?
Åbent spørgsmål: hvis man nu ikke kendte værdien af $\,\e\,$ med for eksempel 13 decimaler, hvordan kunne man så vide om man var kommet tæt på eller ej – og hvor tæt? [Svaret på dette spørgsmål siger noget om hvorfor det er vigtigt at uddanne matematikere der kan opdage og bevise generelle sætninger om opførslen af forskellige matematiske systemer, i dette tilfælde taylorrækker. For at svare på spørgsmålet ville det jo være godt at vide noget generelt om størrelsen af restleddet $\,f(x)-P_n (x)\,$, og den viden har matematikeren Lagrange sørget for for flere hundrede år siden]