DTU.Compute
InterMat 2026

Projektdag for gymnasieelever

Matematik
og AI på prøve

Matematikerne havde en uge.
Hvor langt kan I nå på én dag med AI?

Tilmeld din klasse

15. december 2026 · DTU Compute · Gratis deltagelse

Et bølgende landskab af ternet papir. En rød tråd forbinder punkter på overfladen.
Idé → model → testInterMat / 2026
DatoTirsdag 15. december2026
TidKl. 10.00–15.00Kaffe og frugt fra kl. 9.30
StedDTU ComputeAuditorium 042 · Bygning 303A ↗

Udfordringen

Et virkeligt problem.
Jeres løsningsforslag.

Virksomheder betaler for at få matematikere til at arbejde med problemer, der betyder noget for deres forretning. Nu får I et af problemerne i hænderne.

ESGI (European Study Groups with Industry) er workshops, hvor matematikere bruger en uge på at arbejde med virksomheders konkrete problemer. På InterMat får I en afgrænset opgave fra en tidligere ESGI-workshop, stærke AI-modeller og en dag til at undersøge, hvor langt I selv kan nå. I arbejder med matematisk kreativitet, samarbejde, papir og blyant - og AI som værktøj.

Kan I være kreative, løse problemet sammen og forklare hvordan, og hvorfor I tror på resultatet?

Matematik i jeres hænder

Fra spørgsmål til løsning

Plads til 150 deltagere
Samarbejde i teams

01

Vælg en udfordring

I vælger en udfordring og arbejder sammen i teams om at udvikle jeres tilgang til problemet.

02

Brug AI med omtanke

I udvikler, beregner og tester med AI inden for et fælles forbrugsbudget. En matematikforsker hjælper jer med at forstå svarene og efterprøve argumenterne.

03

Vis hvad der holder

I samler jeres løsning på en projektside og præsenterer den for andre deltagere. Forklar både resultatet, jeres antagelser og det, I stadig er i tvivl om.

Pædagogiske principper

Matematik og AI på prøve er et fælles eksperiment. Vi vil styrke elevernes matematiske forståelse og kritiske brug af AI, men kan ikke garantere bestemte læringsudbytter eller færdige løsninger. Vi samler også op på det, der overrasker eller ikke virker.

Eleverne arbejder ved whiteboards og med papir og blyant. De får også adgang til nogle af OpenAI’s bedste modeller inden for et fælles AI-forbrugsbudget i hvert team.

AI som løftestang

AI kan hjælpe med at forstå problemet, forklare begreber og afprøve tilgange. Det skal understøtte elevernes tænkning, ikke erstatte den.

Efterprøv og begrund

En matematikforsker er tilknyttet hvert projekt som sparringspartner. Eleverne undersøger antagelser og AI-svar med eksempler og egne beregninger.

Plads til forskellig brug af AI

Teams kan lade papir og tavle fylde mere og bruge AI til afgrænsede spørgsmål. Kreativitet, samarbejde og begrundelser vægtes også ved ufuldstændige løsninger.

Dagens oplæg

Hvor god er AI
egentlig til
matematik?

Matematikforsker Jonathan Niemann

Matematisk
forskning og AI

Hvordan bruger matematikere AI i deres forskning – og hvorfor er det stadig vigtigt selv at lære matematik?

Jonathan Niemann viser, hvordan han eksperimenterer med AI i sit forskningsarbejde, og åbner for de spørgsmål og diskussioner, udviklingen rejser.

Læs hele oplægsbeskrivelsen

Hvor god er AI egentlig til matematik? Svaret på det spørgsmål har ændret sig markant i løbet af de sidste få år, og de seneste måneder har vi oplevet at AI-modeller har bidraget til at løse matematiske problemer som eksperter har kæmpet med i årevis.

Jeg vil give et indblik i dels hvordan jeg eksperimenterer med at bruge AI i min forskning, og dels hvilke store spørgsmål og diskussioner den seneste udvikling har givet anledning til i det matematiske forskningsmiljø.

Til sidst vil jeg give mit bud på hvorfor det også i en tid med avancerede AI-modeller er enormt vigtigt, givende og meningsfyldt at lære og udforske matematik.

Tirsdag 15. december

Dagens
program

En dag med nye idéer,
forskning og plads til at prøve.

Læg dagen i kalenderen
  1. Velkommen til DTU

    Kaffe, frugt og ankomst.

  2. Matematisk forskning og AI

    Velkomst og oplæg med Jonathan Niemann.

  3. Find jeres udfordring

    Præsentation af projekterne og inddeling i arbejdsgrupper.

  4. Første løsningsforsøg

    Projektarbejde med AI og matematisk sparring.

  5. Frokost

    Pause og frokost i kantinen.

  6. Udvikl, test og færdiggør

    Arbejd videre med jeres løsning, test resultaterne og gør klar til præsentationen.

  7. Præsentér jeres løsning

    Del jeres løsninger med hinanden, stil spørgsmål og giv feedback.

Godt at vide

Kom med
på dagen

Tag jeres nysgerrighed og computer med. Vi stiller AI-værktøjerne til rådighed.

Mødested
Auditorium 042 i bygning 303A på DTU. Se mødested på Mazemap ↗
Hvad koster det?
Det er gratis at deltage. Forplejning er betalt som en del af arrangementet.
Hvem kan deltage?
Gymnasieelever med interesse for matematik og AI.
Transport
DTU kan nås med offentlig transport. Har I brug for buskørsel betalt af DTU, er det muligt, så længe der er midler til det. Kontakt Jakob Lemvig, DTU Compute, på jakle@dtu.dk.
Hvad skal vi medbringe?
Computer og oplader. I arbejder sammen i teams og får adgang til de AI-værktøjer, der bruges på dagen.
Hvem hjælper undervejs?
En matematikforsker er tilknyttet hvert projekt. Forskeren hjælper jer med at tolke AI-output og forstå matematikken og undersøger gerne problemet sammen med jer.

Tilmelding

Tilmeld din klasse

Lærere tilmelder klasser ved at skrive til studieteam@compute.dtu.dk med elevantal.

En del af InterMat

Arrangementet er en del af InterMat og Erasmus+-projektet Computational Thinking makes sense of Mathematics.

Projektnummer 2023-1-NO01-KA220-HED-000166744